Se pinseliljens fine hvide farve!
Den minder os om himmerigets tøj,
som alle troens folk en dag vil arve,
når væk er al den ondes larm og støj.
Den dag blir verden ny.
Og ned fra himlens sky:
Det ny Jerusalem.

Ja, pinseblomstens klare, rene blade
fortæller os om duen fra dengang
Da Jesus villigt lod sig sonebade.
Og ud af Himlens tempel lød en sang:
"Se, denne er min søn!"
I ham er nådens løn:
Det ny Jerusalem.

Den hvide krone pryder plantens hoved.
For Kristi retfærd er den kristnes top.
Men lige nedenunder står så vovet
den livskraftfulde grønne blomsterkrop.
Den er gudsbarnets håb,
som fødtes i dets dåb:
Det ny Jerusalem.

Og gemt i knoppens krone bor en flamme.
Den sender alle blomstens dufte ud.
Den brænder for at kunne flere ramme
med himmerigets nådefulde bud.
For alle, som vil tro
vil i Gudsbyen bo,
det ny Jerusalem.

En pinselilje, er hver genfødt kristen,
hvidvasket i Guds soneofferblod.
Det håbefulde grønne, det er kvisten,
der vokser frem af Isajs stub og rod.
Og ilden bliver ved
Indtil den når Guds sted:
Det ny Jerusalem.